Dybt smerter det vor Ven Kortill,
At ei hans Jutta sig forbedre vil;
Dog trøster det den arme Mand,
At hun sig ei forværre kan.
Dybt smerter det vor Ven Kortill,
At ei hans Jutta sig forbedre vil;
Dog trøster det den arme Mand,
At hun sig ei forværre kan.